Uregelmæssig cyklus – når ægløsningen kommer på forskellige tidspunkter

Siden beskriver den naturlige cyklus uden hormonel prævention.

Hvad er en uregelmæssig cyklus?

En cyklus tælles fra første blødningsdag til første blødningsdag i den næste menstruation. Ifølge Sundhed.dk er menstruationen uregelmæssig, når blødningen kommer på andre tidspunkter end forventet. Det kan vise sig som blødning uden for den normale menstruation, store udsving i cykluslængden eller meget forskellig mængde blod fra gang til gang.

Gennemsnittet for en cyklus angives til 28–29 dage. Normalområdet beskrives på nogle af Sundhed.dk’s sider som 23–35 dage og på en anden som 24–38 dage, så grænserne er ikke helt ens. De fleste kvinders cyklus varierer med en dag eller to og nogle gange mere.

Wikipedia bruger en anden tilgang og sammenligner den længste og den korteste cyklus hos samme person. Er forskellen under 8 dage, regnes cyklussen for regelmæssig. En forskel på 8–20 dage kaldes moderat uregelmæssig, og 21 dage eller mere kaldes meget uregelmæssig.

Uregelmæssighed er almindelig. Sundhed.dk skriver, at ca. hver femte kvinde mellem 15 og 20 år har uregelmæssig menstruation i løbet af et år. Det er heller ikke usædvanligt for raske kvinder at have en eller flere cyklusser om året på over 35 dage. Det gælder knap 40 % af de 15–24-årige og ca. 20 % af de 25–34-årige.

Mulige årsager – set generelt

Hormoner fra hjernen og æggestokkene styrer, hvordan livmoderslimhinden vokser og afstødes. Derfor viser forstyrrelser i hormonbalancen sig ofte som uregelmæssige blødninger. Kilderne nævner blandt andet disse forhold:

• Pubertet. Hos unge piger er blødningerne ofte uregelmæssige i begyndelsen, men de bliver oftest regelmæssige inden for 1–2 år. Se ægløsning gennem livet.
• Efter fødsel og amning. Cyklussen kan være ændret, og menstruationen kan udeblive en tid, mens man ammer. Ægløsningen kan komme, før den første menstruation er vendt tilbage. Har du spørgsmål til din egen situation, kan egen læge eller jordemoder svare.
• Overgangsalderen. Uregelmæssige blødninger er almindelige i årene op til sidste menstruation og ophører normalt med menopausen. Blødning mere end et år efter sidste menstruation hører til de tegn, hvor man søger akut hjælp.
• Stress og belastning. Stort vægttab, meget fysisk aktivitet, stress eller kronisk sygdom kan få menstruationen til at udeblive. Lægehåndbogen beskriver, at den hyppigste årsag til sjældne menstruationer er manglende ægløsning udløst fra hjernen, typisk ved psykisk belastning, vægttab eller overdreven fysisk aktivitet, og at tilstanden ofte kan gå over.
• Vægtændringer. Ud over stort vægttab nævner Sundhed.dk også fedme som mulig årsag til udebleven menstruation.
• Hormonelle og stofskiftemæssige forhold. Sundhed.dk nævner bl.a. PCOS, stofskifteproblemer og spiseforstyrrelser.
• Graviditet. Graviditet er den hyppigste årsag til udebleven menstruation og overvejes derfor først.

PCOS (polycystisk ovariesyndrom, også kaldet PMOS) er en tilstand, som ifølge Sundhed.dk rammer ca. 5–10 % af kvinder i den fødedygtige alder. Æggestokkene indeholder mange små follikler, ægløsningen er ofte uregelmæssig eller udebliver, og niveauet af mandlige kønshormoner er forhøjet. En læge kan udrede PCOS og stiller diagnosen, hvis mindst to af tre kriterier er opfyldt: få eller ingen ægløsninger, tegn på forhøjede mandlige kønshormoner og polycystiske æggestokke ved ultralyd. Mange yngre kvinder har æggestokke, der ser polycystiske ud, uden at have PCOS.

Der findes også andre årsager, fx infektioner og forandringer i livmoderen eller livmoderhalsen. Er du i tvivl, så tal med din læge.

Cykler uden ægløsning

Ved anovulation frigiver æggestokkene ikke et æg i løbet af cyklussen. Sundhed.dk skriver, at uden regelmæssig ægløsning kan slimhinden vokse uregelmæssigt og blive fortykket. Blødningerne kan så komme oftere eller sjældnere eller forsvinde helt.

Tre begreber hænger sammen:

• Anovulatorisk blødning er blødning uden forudgående ægløsning.
• Oligomenoré er sjældne menstruationer med et interval på over 35 dage.
• Amenoré er udebleven menstruation i en længere periode.

Lægehåndbogen beskriver dem som forskellige grader af samme tilstand. En cyklus på mere end 35 dage tyder på manglende ægløsning. I de første år efter første menstruation er det desuden normalt, at ægløsningen udebliver i nogle cyklusser.

Det vigtige er, at en cyklus uden ægløsning ofte ikke kan genkendes. Kvinder uden ægløsning kan have mere eller mindre regelmæssige blødninger, så blødningen alene siger ikke, om der har været ægløsning. Uregelmæssig menstruation udelukker heller ikke graviditet. Læs mere om sammenhængen på siden om ægløsning og graviditet.

Hvorfor beregning er særligt usikker

Beregning af ægløsning bygger på, at lutealfasen, tiden fra ægløsning til næste menstruation, er nogenlunde ens: ca. 14 dage, med et spænd på 10–16 dage. Follikelfasen, tiden fra menstruation til ægløsning, varierer derimod meget. Hos 95 % af kvinderne varer den ifølge Wikipedia mellem ca. 10 og 16 dage, og den bliver kortere med alderen.

Det giver tre problemer ved en uregelmæssig cyklus:

• Man kender ikke datoen for næste menstruation, så „ca. 14 dage før næste menstruation“ kan ikke udregnes på forhånd.
• Mange tror, at ægløsningen ligger 14 dage efter starten på forrige menstruation. Det passer kun ved en cyklus på 28 dage.
• Optælling fra sidste menstruation er upræcis i sig selv. Gennemsnittet er 14,6 dage til ægløsningen, men 95 %-intervallet er 8,2–20,5 dage.

Også andre metoder har begrænsninger. Basaltemperaturen kan tyde på, at ægløsningen har fundet sted, men kan ikke forudsige den. En ægløsningstest viser hormonstigningen, ikke at ægget faktisk er frigivet, og ved PCOS kan testen give misvisende svar. Udflåd og andre tegn er beskrevet på siderne om udflåd og symptomer på ægløsning. Læs også, hvordan beregning af ægløsning foregår, og hvorfor resultatet er usikkert.

Beregning af ægløsning er ikke en præventionsmetode. Ægløsningen kan flytte sig fra cyklus til cyklus, og sædceller kan overleve i flere dage. Tal med din læge om prævention.

Hvornår kan man tale med lægen?

Bestil tid hos egen læge blandt andet ved:

• menstruation oftere end hver 21. dag eller sjældnere end hver 35. dag
• menstruation, der udebliver i 3 måneder (når den før var regelmæssig) eller 6 måneder (når den før var uregelmæssig), uden graviditet
• kraftigere blødninger end normalt
• blødninger mellem menstruationerne

Søg akut hjælp (egen læge med det samme, uden for åbningstid lægevagten – i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813 – og 112 ved livsfare) blandt andet ved meget kraftig eller pludselig kraftig blødning og ved blødning mere end et år efter sidste menstruation.

Lægen kan henvise til udredning, hvis det er relevant. Hele oversigten over, hvornår man søger hjælp, står på siden Hvornår skal man tale med læge eller jordemoder. Du kan også gå til siderne om menstruationscyklussen og hvornår man har ægløsning eller tilbage til forsiden om ægløsning.