Beregn ægløsning – sådan regner man, og derfor er resultatet usikkert

Princippet: regn bagud fra næste menstruation

Ægløsningen sker typisk ca. 14 dage før næste menstruation. Tiden fra ægløsning til næste menstruation kaldes lutealfasen. Dansk Wikipedia angiver, at den er mellem 12 og 16 dage lang, og for de fleste er den nogenlunde lige lang fra cyklus til cyklus: gennemsnittet er omkring 14 dage.

Derfor regner man bagud. Man tager udgangspunkt i, hvornår en menstruation begynder, og trækker lutealfasens længde fra. Det giver en omtrentlig dag for ægløsningen i den cyklus, der netop er slut.

Cykluslængden er antallet af dage fra første blødningsdag i en menstruation til første blødningsdag i den næste. Opgjort over flere cyklusser kan den vise, hvor meget længden svinger.

Et regneeksempel – ikke din egen ægløsning

Tabellen er et eksempel, der illustrerer princippet. Den er ikke en beregning af nogens egen ægløsning. Dagene regnes fra første blødningsdag, og tallene er omtrentlige, fordi en dag op eller ned afhænger af, hvordan man tæller.

Cyklus (dage)	Lutealfase (dage)	Ægløsning ca. på dag
26	14	12
28	14	14
32	14	18
28	12	16
28	16	12

Eksemplet viser to ting. En længere cyklus giver en senere ægløsning, fordi det er tiden før ægløsningen, der bliver længere. Og selv ved samme cykluslængde flytter nogle få dages forskel i lutealfasen resultatet med flere dage.

Hvorfor kan man kun regne bagud?

Datoen for næste menstruation kendes først, når den begynder. Før da er den en forventning, bygget på tidligere cyklusser. Der findes derfor ikke et fast regnestykke, der på forhånd kan fortælle, hvilken dag ægløsningen kommer i den igangværende cyklus.

Det gælder uanset om udregningen sker på papir, i et onlineværktøj eller i en app. De bygger på samme slags regnestykke og har derfor samme usikkerhed.

Hvorfor er resultatet usikkert?

• Spredningen er stor. En opgørelse, som den engelske Wikipedia refererer, fandt i gennemsnit 14,6 dage fra første dag i sidste menstruation til ægløsning. Forudsigelsesintervallet (95 %) lå på 8,2–20,5 dage. Tæller man frem fra den forrige menstruation, kan ægløsningen altså ikke forudsiges pålideligt.
• Follikelfasen varierer. Tiden fra menstruationens start til ægløsningen er den del af cyklussen, der svinger mest. Dansk Wikipedia angiver, at den for et 95 %-interval varer mellem 10,3 og 16,3 dage, og at den bliver kortere med alderen.
• Lutealfasen varierer også lidt. Standardafvigelsen er ifølge dansk Wikipedia omkring halvanden dag, og engelsk Wikipedia angiver et spænd på 10–16 dage.
• Cykluslængden skifter. Gennemsnittet af de seneste cyklusser er ikke det samme som længden på den næste.
• Nogle cyklusser har ingen ægløsning. Så giver regnestykket ikke mening.

Uregelmæssig cyklus: endnu mere usikkert

Dansk Wikipedia regner en cyklus for regelmæssig, når forskellen mellem den længste og den korteste cyklus er under 8 dage. En forskel på 8–20 dage regnes for moderat uregelmæssig og 21 dage eller mere for meget uregelmæssig.

Jo mere cykluslængden svinger, jo mindre kan man bruge en tidligere cyklus som udgangspunkt, og jo større bliver usikkerheden. Se Uregelmæssig cyklus.

Beregning er ikke prævention

Beregning af ægløsning er ikke en præventionsmetode. Ægløsningen kan flytte sig fra cyklus til cyklus, og sædceller kan overleve i flere dage. Tal med din læge om prævention.

Termin ud fra ægløsning

Terminen er den beregnede fødselsdato. Siden laver ingen terminsberegning. Er man gravid, er egen læge og jordemoderen kontakten i graviditeten. Er ægløsningsdatoen kun regnet ud fra dage, er den i sig selv et overslag, og det gælder også alt, der bygger videre på den.

Hvor stor er chancen for graviditet ved ægløsning?

Chancen varierer meget fra person til person, og et gennemsnit siger ikke noget om den enkelte. En beregnet ægløsningsdato kan ikke bruges til at sige noget om, hvornår eller om en graviditet indtræder. Befrugtning og chance er beskrevet generelt under Ægløsning og graviditet.

Andre måder at følge cyklussen på

En beregning er ikke den eneste måde at følge cyklussen på. Hver af de andre har sine egne begrænsninger:

• Udflåd ved ægløsning ændrer sig gennem cyklussen.
• Basaltemperatur kan først bagefter tyde på, at ægløsningen har fundet sted.
• Ægløsningstest måler hormonet LH i urinen.

Mere om cyklussens faser findes under Menstruationscyklus og Hvornår har man ægløsning?.

Hvornår søger man hjælp?

Søg akut hjælp (egen læge med det samme, uden for åbningstid lægevagten – i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813 – og 112 ved livsfare) ved:

• pludselige, stærke smerter nederst i maven, især hvis man samtidig føler sig svimmel, svag eller utilpas
• meget kraftig eller pludselig kraftig blødning
• smerter og/eller blødning, hvis man er eller kan være gravid (kan være graviditet uden for livmoderen)
• akutte underlivssmerter, der ikke aftager, eller som ledsages af blødning
• blødning mere end et år efter sidste menstruation

Bestil tid hos egen læge blandt andet ved:

• menstruation oftere end hver 21. dag eller sjældnere end hver 35. dag
• menstruation, der udebliver i 3 måneder (når den før var regelmæssig) eller 6 måneder (når den før var uregelmæssig), uden graviditet
• graviditet, der ikke er opnået efter et års forsøg med regelmæssigt samleje (lægen kan vurdere det tidligere, fx ved cyklus over 35 dage eller alder over 35 år)

Hele oversigten står på Hvornår skal man tale med læge eller jordemoder?.