Basaltemperatur og ægløsning – hvad temperaturen kan og ikke kan vise

Basaltemperaturen er kroppens temperatur om morgenen i hvile, før man står op. Efter ægløsningen stiger den en smule, fordi det gule legeme danner progesteron. Fordi stigningen først kommer efter ægløsningen, viser en temperaturkurve ægløsningen bagudrettet. Den kan ikke forudsige den.

Temperatur ved ægløsning: sådan hænger det sammen

Før ægløsningen holder det højere østrogenniveau temperaturen lavere. Efter ægløsningen bliver den tomme follikel til det gule legeme, og det danner især progesteron. Progesteron hæver temperaturen lidt. Derfor har en temperaturkurve to faser: lavere før ægløsningen og højere efter.

Hormonerne og faserne er forklaret nærmere under menstruationscyklus.

Hvor meget stiger temperaturen?

Stigningen er lille, og kilderne angiver ikke samme tal. Dansk Wikipedia skriver, at temperaturen stiger med ca. 0,5 grader. Engelsk Wikipedia beskriver en stigning på mindst 0,2 grader, som skal holde i mindst 72 timer sammenlignet med de seks foregående dage. Det er den vedvarende ændring i kurven, der tolkes, og ikke en enkelt måling.

Sådan måles basaltemperaturen

Basaltemperaturen måles typisk med et termometer om morgenen i hvile, før man står op. Resultaterne samles dag for dag til en kurve. Siden peger ikke på bestemte termometre. Brugsanvisningen til det enkelte termometer gælder.

Hvad påvirker målingen?

Enkelte målinger kan afvige af mange grunde, og det kan være svært at tolke, hvornår temperaturen er forhøjet. Derfor kan en kurve se rodet ud, og enkelte afvigende målinger siger ikke i sig selv noget om ægløsningen.

Hvad kan temperaturen vise, og hvad kan den ikke?

Den kan:

• tyde på, at ægløsningen har fundet sted, når kurven går fra et lavere til et højere niveau og bliver der

Den kan ikke:

• forudsige ægløsningen i den igangværende cyklus, fordi stigningen først kommer bagefter
• sige, hvornår ægløsningen kommer næste gang, for ægløsningen kan flytte sig fra cyklus til cyklus (se Hvornår har man ægløsning?)
• vise, om man er gravid

I en cyklus uden ægløsning udebliver stigningen typisk, fordi der normalt ikke dannes et gult legeme. Mere om uregelmæssige cyklusser står på siden Uregelmæssig cyklus.

Hvordan kan man vide, om man har ægløsning?

Ingen enkelt metode giver et endegyldigt svar derhjemme. Kroppens tegn er beskrevet under symptomer på ægløsning, og princippet i en hormontest står på siden om ægløsningstest. Temperaturkurven kan bagefter tyde på, at ægløsningen har fundet sted.

I sundhedsvæsenet bekræftes ægløsning med en blodprøve, der måler progesteron omkring en uge efter ægløsningen. Er man i tvivl om, om ægløsningen finder sted, fx fordi cyklussen er uregelmæssig, kan egen læge vurdere det.

Basaltemperatur er ikke en præventionsmetode

Basaltemperatur er ikke en præventionsmetode. Ægløsningen kan flytte sig fra cyklus til cyklus, og sædceller kan overleve i flere dage. Tal med din læge om prævention.

Hvornår skal man tale med en læge?

Bestil tid hos egen læge blandt andet ved:

• menstruation oftere end hver 21. dag eller sjældnere end hver 35. dag
• menstruation, der udebliver i 3 måneder (når den før var regelmæssig) eller 6 måneder (når den før var uregelmæssig), uden graviditet

Den fulde oversigt over, hvornår man søger læge, står på siden Hvornår skal man tale med læge eller jordemoder?.