Hvornår har man ægløsning – og hvor længe varer den?

Hvornår har jeg ægløsning? Regn bagud fra næste menstruation

Ægløsningen sker cirka midt i cyklussen, og for det meste ca. 14 dage før næste menstruation. Mange tror, at den ligger 14 dage efter første dag i den forrige menstruation. Det passer kun ved en cyklus på 28 dage, hvor de to tællinger giver samme dag.

Forskellen får betydning, når cyklussen ikke er 28 dage lang. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk er gennemsnittet 28 dage, og en cyklus på 23–35 dage regnes for normal. Er cyklussen længere, kommer ægløsningen senere, men stadig omkring to uger før næste menstruation. I en cyklus på 28 dage er det i gennemsnit omkring dag 14.

Hvordan man regner bagud, og hvorfor resultatet kun er et overslag, står på siden Beregn ægløsning.

Hvorfor flytter ægløsningen sig?

Cyklussen deles af ægløsningen i to dele:

• Follikelfasen løber fra menstruationens start til ægløsningen.
• Lutealfasen løber fra ægløsningen til næste menstruation.

Lutealfasen er nogenlunde lige lang for de fleste og varer i gennemsnit omkring 14 dage. Follikelfasen varierer væsentligt mere. Dansk Wikipedia angiver, at den inden for et 95 %-interval varer mellem 10,3 og 16,3 dage, og at den bliver kortere med alderen: i gennemsnit ca. 14 dage hos 18–24-årige mod ca. 10 dage hos 40–44-årige.

Det er derfor især den første del af cyklussen, der afgør, om ægløsningen kommer tidligt eller sent. De fleste kvinders cyklus varierer med en dag eller to og nogle gange mere. Hvis cyklussen svinger meget, flytter ægløsningen sig tilsvarende, se Uregelmæssig cyklus.

Hvor længe varer ægløsningen?

Når folliklen brister, frigives ægget, og det kan derefter befrugtes i omkring 24 timer. Uden befrugtning går det til grunde. Hormonet LH, som udløser ægløsningen, stiger kraftigt i forvejen. Ifølge dansk Wikipedia sker ægløsningen ca. 24–36 timer efter LH-stigningen, men kilderne angiver lidt forskellige tidsrum.

Når nogle spørger, hvor længe man har ægløsning, mener de ofte, hvor længe en graviditet er mulig. Det tidsrum er længere end selve ægløsningen, fordi sædceller kan overleve i flere dage. Ifølge Patienthåndbogen kan de overleve 2–3 dage i livmoderen og æggelederne, og op til 7 dage er beskrevet. Det fertile vindue angives forskelligt i kilderne, fx som fra ca. fem dage før til 1–2 dage efter ægløsningen. Læs mere under Ægløsning og graviditet.

Beregning af ægløsning er ikke en præventionsmetode. Ægløsningen kan flytte sig fra cyklus til cyklus, og sædceller kan overleve i flere dage. Tal med din læge om prævention.

Hvordan påvirker ægløsning humøret?

Hormonerne skifter gennem cyklussen. Mange mærker fysiske eller psykiske forandringer i dagene før menstruationen, altså i lutealfasen. Hos nogle er de så udtalte, at de forstyrrer hverdagen, og det kaldes præmenstruelt syndrom (PMS). Det er individuelt, og der findes ikke en fast regel for, hvilken dag man mærker noget. Er du i tvivl, så tal med din læge.

Kan man have menstruation som 55-årig?

Menstruation stopper varigt efter menopausen, som normalt kommer mellem 45- og 55-årsalderen, og man regnes for at være i menopause, når man ikke har haft menstruation i et år. En 55-årig kan derfor stadig have menstruation, hvis overgangsalderen endnu ikke er afsluttet. Er der gået mere end et år siden sidste menstruation, er en ny blødning ikke menstruation, og så skal man kontakte egen læge med det samme. I årene op til menopausen bliver cyklussen ofte ujævn, og blødninger mellem menstruationerne er noget, man bestiller tid hos egen læge om. Mere om livets faser står under Ægløsning gennem livet.

Hvornår søger man hjælp?

Søg akut hjælp (egen læge med det samme, uden for åbningstid lægevagten – i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813 – og 112 ved livsfare) ved:

• pludselige, stærke smerter nederst i maven, især hvis man samtidig føler sig svimmel, svag eller utilpas
• meget kraftig eller pludselig kraftig blødning
• smerter og/eller blødning, hvis man er eller kan være gravid (kan være graviditet uden for livmoderen)
• akutte underlivssmerter, der ikke aftager, eller som ledsages af blødning
• blødning mere end et år efter sidste menstruation

Bestil tid hos egen læge blandt andet ved:

• menstruation oftere end hver 21. dag eller sjældnere end hver 35. dag
• menstruation, der udebliver i 3 måneder (når den før var regelmæssig) eller 6 måneder (når den før var uregelmæssig), uden graviditet
• blødninger mellem menstruationerne
• stærke eller langvarige smerter i underlivet

Er man gravid, er egen læge og jordemoderen kontakten i graviditeten. Hele oversigten står på Hvornår skal man tale med læge eller jordemoder?. Mere om cyklussen som helhed findes under Menstruationscyklus og på forsiden.