Ægløsningstest – sådan virker en LH-test i princippet

En ægløsningstest, også kaldet en LH-test, måler hormonet LH i urinen. LH stiger kraftigt lige før ægløsningen, og testen viser den stigning. Ægløsningen følger typisk omkring et til halvanden døgn efter, men testen viser ikke, at ægget faktisk bliver frigivet. En ægløsningstest er heller ikke en præventionsmetode.

Hvordan virker en LH-test?

LH er et hormon, der dannes i hypofysen. Lige før ægløsningen stiger østradiol, som dannes i folliklerne, kraftigt. På netop det tidspunkt får det LH til at stige markant. Den pludselige stigning, LH-toppen, er ifølge Lægehåndbogen afgørende for at udløse ægløsningen. En ægløsningstest måler LH i en urinprøve og viser, at stigningen er i gang. Nogle tests måler desuden et nedbrydningsprodukt af østrogen, som også stiger i urinen omkring ægløsningen.

Hvor lang tid der går fra LH-stigningen til ægløsningen, angiver kilderne lidt forskelligt:

• Lægehåndbogen: ægløsningen sker ca. 36 timer efter, at LH-stigningen begynder.
• Engelsk Wikipedia: testen opfanger stigningen ca. 1–1,5 døgn før ægløsningen.

Tidsrummet er altså typisk omkring et til halvanden døgn, men testen kan ikke angive et præcist tidspunkt. Hvornår i cyklussen ægløsningen ligger, og hvorfor det varierer, står på siden Hvornår har man ægløsning?.

Typer af ægløsningstests

Siden peger ikke på bestemte tests, kun på de generelle typer.

Type	Sådan fungerer den	Bemærkning
LH-test på strimmel eller teststav	Urin kommer på strimlen eller spidsen, og resultatet aflæses efter få minutter, typisk ved at se på farvede streger	Man tolker selv resultatet efter brugsanvisningen
Digital LH-test	Samme princip, men resultatet vises som et symbol eller en tekst på et lille display	Aflæsningen er mere direkte, men testen måler stadig kun hormonet
Test, der også måler østrogen	Måler både LH og et nedbrydningsprodukt af østrogen i urinen	Giver to målinger, men viser stadig ikke, at ægløsningen har fundet sted

Hvordan tager man en ægløsningstest?

Det afhænger af testen. Brugsanvisningen beskriver, hvordan urinen skal komme på testen, fx ved at holde den i urinstrålen eller dyppe den i et glas, hvor længe man skal vente, og hvordan resultatet aflæses. Hvornår og hvor ofte man tester, står også i brugsanvisningen. Ud over det kan siden ikke give instruktioner til den enkelte test.

Hvad betyder en positiv test?

En positiv test betyder, at LH-stigningen er i gang, og at ægløsningen typisk følger omkring et til halvanden døgn efter. Det betyder ikke i sig selv, at ægløsningen faktisk sker. Ægget kan modnes, uden at folliklen brister og frigiver det. Tilstanden kaldes luteiniseret ikke-bristet follikel, forkortet LUFS. Testen registrerer hormonet, ikke selve ægløsningen.

Hvad kan testen ikke?

• Den kan ikke bekræfte, at ægløsningen er sket. Den viser kun hormonstigningen.
• Den kan være misvisende ved PCOS, polycystisk ovariesyndrom. Engelsk Wikipedia beskriver, at LH-tests hos nogle kvinder ikke virker, og at det især er udbredt ved PCOS, hvor testene kan give flere falsk positive eller falsk negative svar.
• Den kan være svær at bruge ved en uregelmæssig cyklus, fordi det er uklart, hvornår stigningen kommer. Se siden Uregelmæssig cyklus.
• Den viser ikke, om man er gravid. Testen måler LH og ikke graviditetshormonet hCG.

Ægløsningstest er ikke en præventionsmetode

Ægløsningstest er ikke en præventionsmetode. Ægløsningen kan flytte sig fra cyklus til cyklus, og sædceller kan overleve i flere dage. Tal med din læge om prævention.

Testen og graviditet

Befrugtning, det fertile vindue og indlejring er beskrevet generelt på siden Ægløsning og graviditet. Chancen varierer fra person til person, og en test kan ikke love noget om, om eller hvornår man bliver gravid. Andre tegn omkring ægløsningen er samlet under symptomer på ægløsning, og temperaturkurver er forklaret under basaltemperatur.

Hvornår skal man tale med en læge?

Bestil tid hos egen læge blandt andet ved:

• menstruation oftere end hver 21. dag eller sjældnere end hver 35. dag
• menstruation, der udebliver i 3 måneder (når den før var regelmæssig) eller 6 måneder (når den før var uregelmæssig), uden graviditet
• graviditet, der ikke er opnået efter et års forsøg med regelmæssigt samleje (lægen kan vurdere det tidligere, fx ved cyklus over 35 dage eller alder over 35 år)

Lægen kan vurdere, om der er grund til nærmere udredning. Den fulde oversigt står på siden Hvornår skal man tale med læge eller jordemoder?.