Ægløsning og graviditet – befrugtning, det fertile vindue og ægget, der sætter sig fast

Kan man blive gravid uden ægløsning?

Befrugtning kræver et æg, og ægget frigives ved ægløsningen. Ved anovulation, hvor æggestokkene ikke frigiver et æg i løbet af en cyklus, er der derfor intet æg at befrugte i netop den cyklus.

Det er dog ofte svært at se, om en cyklus har haft ægløsning:

• Blødning er ikke bevis. Der findes blødning uden forudgående ægløsning (anovulatorisk blødning), og kvinder uden ægløsning kan have mere eller mindre regelmæssige blødninger.
• Uregelmæssig menstruation udelukker ikke graviditet. Ægløsningen kan komme sjældent eller på andre tidspunkter end forventet, så en cyklus uden ægløsning kan blive fulgt af en cyklus med.
• Lange cyklusser peger på manglende ægløsning. Sundhed.dk skriver, at en cyklus på mere end 35 dage tyder på, at ægløsningen udebliver.

Hvorfor ægløsningen udebliver, og hvad en uregelmæssig cyklus kan skyldes, står på siden om uregelmæssig cyklus.

Hvor og hvornår sker befrugtningen?

Når folliklen brister ved ægløsningen, fanger æggelederens fingerlignende udløbere (fimbrierne) ægget og fører det ind i æggelederen. Ifølge Sundhed.dk sker befrugtningen som regel i ampullen, den del af æggelederen, der ligger nærmest æggestokken. Den sker, når en sædcelle trænger ind i ægcellen. Er først én sædcelle trængt ind, kan andre ikke komme ind.

Ægget kan befrugtes i ca. 24 timer efter ægløsningen. Bliver det ikke befrugtet, går det til grunde og forsvinder med menstruationsblødningen.

Efter befrugtningen deler cellen sig første gang efter ca. 24 timer og derefter omtrent hver 10.–12. time. Efter 3–4 dage er det en celleklump på 16–32 celler, der er nået frem til livmoderen. En anden side på Sundhed.dk oplyser, at det befrugtede æg når livmoderen 2–7 dage efter befrugtningen, så tidspunktet angives ikke ens.

Det fertile vindue – derfor handler det om flere dage

Det fertile vindue betegner de dage i en cyklus, hvor befrugtning er biologisk mulig. Det afgøres af to levetider:

Celle	Hvor længe
Ægcellen efter ægløsningen	Ca. 24 timer (kilderne angiver 12–24 timer)
Sædceller i livmoder og æggeledere	Typisk 2–3 dage. Op til 5–7 dage er beskrevet

Fordi sædceller kan overleve i dagene før ægløsningen, kan befrugtning ske, selv om sædcellerne ikke kom ind i kroppen samme dag, som ægget blev frigivet. Kilderne beskriver vinduet forskelligt: engelsk Wikipedia fra ca. fem dage før til en dag efter ægløsningen og dansk Wikipedia fra fem dage før til 1–2 dage efter. Grænserne er ikke skarpe, og ægløsningens tidspunkt kan ikke fastslås ved at tælle dage.

Vinduet er altså bredere end selve ægløsningsdagen, og ægløsningens tidspunkt kan ikke fastslås ved at tælle dage. Ægløsningen ligger for det meste ca. 14 dage før næste menstruation. Mange tror fejlagtigt, at den ligger 14 dage efter starten på forrige menstruation, men det passer kun ved en cyklus på 28 dage. En oversigt på Wikipedia opgiver, at der i gennemsnit går 14,6 dage fra første blødningsdag til ægløsningen, med et 95 %-interval på 8,2–20,5 dage.

Beregning er ikke en præventionsmetode

Beregning af ægløsning er ikke en præventionsmetode. Ægløsningen kan flytte sig fra cyklus til cyklus, og sædceller kan overleve i flere dage. Tal med din læge om prævention.

Det fertile vindue er en biologisk beskrivelse af, hvornår befrugtning kan ske. Det er ikke en tidsplan, og siden giver ingen råd om timing. Det samme gælder tegn som udflåd og basaltemperatur samt ægløsningstest: De beskriver kroppens cyklus, men er ikke præventionsmetoder. Hvorfor beregning af ægløsning er usikker, står på en egen side.

Indlejring – når ægget sætter sig fast

Omkring 5–6 dage efter befrugtningen opløses den ydre skal om det tidlige fosteranlæg (blastocysten), og det kan hæfte sig til livmoderslimhinden. Indlejringen sker omkring det tidspunkt, hvor den næste menstruation skulle være kommet. Kilderne angiver tidspunktet lidt forskelligt.

Indlejringen kan give en lille blødning, som kan forveksles med menstruation. Det indlejrede væv, som senere bliver til moderkagen, danner hormonet hCG. Det er hCG, en graviditetstest reagerer på.

Hvornår giver en graviditetstest mening?

En graviditetstest måler hCG i urinen. Hormonet skal først nå en vis koncentration, og derfor kan en test, der tages for tidligt, vise et negativt svar.

• Med de mest almindelige urintests bliver testen typisk positiv 8–10 dage efter ægløsning og indlejring. I nogle tilfælde sker det efter ca. 6 dage.
• Ifølge Sundhed.dk kan nogle tests bruges 6–8 dage efter ægløsningen, men svaret er mere pålideligt, hvis man venter til ugen efter den forventede menstruation.
• Er en test negativ, selv om menstruationen er udeblevet, er den hyppigste årsag, at urinen blev testet, før hCG nåede testens grænse. Meget fortyndet urin kan også give et falsk negativt svar. Lægehåndbogen nævner, at en ny test 1–2 uger senere kan være relevant.
• Ved en positiv test kontakter man egen læge. Er man gravid, er egen læge og jordemoderen kontakten i graviditeten.

Hvor stor er chancen pr. cyklus?

Sundhed.dk angiver, at chancen for graviditet er ca. 20 % pr. ægløsning, men at det varierer meget fra person til person. For unge, raske par angives 20–25 % pr. menstruationscyklus. Over længere tid angives det, at ca. halvdelen af par uden fertilitetsproblemer bliver gravide inden for et halvt år, 80–90 % inden for et år og 90–95 % inden for to år. Fertiliteten falder med alderen, især efter 35 år.

Tallene er gennemsnit for grupper. De siger intet om, hvad der sker for den enkelte, og de er hverken en prognose eller et råd om, hvordan man opnår graviditet.

Hvorfor udebliver ægløsningen nogle gange?

Ægløsningen kan udeblive eller flytte sig fx i puberteten, efter en fødsel, i overgangsalderen, ved stress eller store vægtændringer og ved tilstande som PCOS. Det beskrives nærmere på siden om uregelmæssig cyklus, og en læge kan udrede årsagen. Hvordan ægløsningen ændrer sig gennem livet, kan du læse om under ægløsning gennem livet.

Smerter eller blødning, hvis man er eller kan være gravid

Smerter og/eller blødning hos en, der er eller kan være gravid, hører til de tegn, hvor man søger akut hjælp, fordi det kan være graviditet uden for livmoderen. Det gælder også pludselige, stærke smerter nederst i maven, især sammen med svimmelhed, svaghed eller utilpashed. Søg akut hjælp hos egen læge med det samme. Uden for åbningstid kontakter man lægevagten (i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813), og ved livsfare ringer man 112. Hele oversigten står på siden om at tale med læge eller jordemoder.

Når graviditet ikke indtræder

Ifølge Sundhed.dk kontakter man lægen, hvis graviditet ikke er opnået inden for et år. Er der mistanke om en årsag, fx sjælden menstruation eller tidligere svære underlivsinfektioner, skal man ikke vente så længe. Lægehåndbogen nævner, at lægen også kan vurdere det tidligere ved en cyklus på over 35 dage eller en alder over 35 år. Lægen kan henvise til udredning. Se Hvornår skal man tale med læge eller jordemoder.

Du kan også gå tilbage til forsiden om ægløsning eller læse om menstruationscyklussen.