Menstruationscyklus – faserne og hormonerne fra menstruation til menstruation

Hvad er en menstruationscyklus?

Menstruationscyklussen er de regelmæssige, naturlige forandringer i livmoderen og æggestokkene, som gør graviditet mulig. Den tælles fra første blødningsdag til første blødningsdag i den næste menstruation og styres af hormoner fra hjernen og fra æggestokkene.

Cyklussen har to forbundne forløb. I æggestokken skifter den mellem follikelfase, ægløsning og lutealfase. I livmoderen skifter slimhinden mellem at blive opbygget og at blive afstødt som menstruation.

Siden beskriver den naturlige cyklus uden hormonel prævention.

Hvor lang tid varer en menstruationscyklus?

Der findes ikke ét tal, som alle kilder er enige om. Tabellen viser, hvad nogle danske kilder skriver:

Kilde	Gennemsnit	Normalt interval
Patienthåndbogen, om menstruationscyklus	28 dage	23–35 dage
Patienthåndbogen, om uregelmæssig menstruation	29 dage	24–38 dage
Dansk Wikipedia, voksne	28 dage	21–31 dage
Dansk Wikipedia, unge kvinder	–	21–45 dage

Selve menstruationen varer typisk nogle få dage. Dansk Wikipedia skriver, at 3–5 dage er normalt, men at alt fra 2 til 7 dage kan være normalt.

Cyklussen er ikke lige lang hver gang. Ifølge Patienthåndbogen kan den blødningsfri periode variere op til 9 dage fra gang til gang.

Hvorfor bliver min cyklus kortere?

Cyklussen bliver ofte kortere med alderen. Én forklaring er, at follikelfasen bliver kortere: dansk Wikipedia angiver et gennemsnit på ca. 14 dage hos 18–24-årige mod ca. 10 dage hos 40–44-årige. Menstruation oftere end hver 21. dag er noget, man bestiller tid hos egen læge om.

De fire faser

Fase	I æggestokken	I livmoderslimhinden	Hormoner
Menstruation	En ny cyklus begynder.	Slimhinden afstødes og forlader kroppen som blødning.	Østrogen og progesteron er faldet.
Follikelfase	Follikler vokser, og normalt bliver én af dem dominerende.	Slimhinden vokser.	FSH og stigende østrogen.
Ægløsning	Folliklen brister, og ægget frigives.	Slimhinden er fortykket.	LH stiger kraftigt lige før.
Lutealfase	Den tomme follikel bliver til det gule legeme.	Slimhinden gøres modtagelig for et befrugtet æg.	Progesteron og østrogen fra det gule legeme.

Bliver ægget ikke befrugtet, går det gule legeme til grunde. Progesteron og østrogen falder, og slimhinden afstødes som menstruation. Så begynder en ny cyklus.

Hormonerne i korte træk

• GnRH dannes i hypothalamus og styrer hypofysens dannelse af LH og FSH.
• FSH (follikelstimulerende hormon) får folliklerne til at vokse og danne østrogen.
• LH (luteiniserende hormon) stiger markant lige før ægløsningen og er afgørende for at udløse den.
• Østrogen får livmoderslimhinden til at vokse.
• Progesteron dannes især af det gule legeme efter ægløsningen og gør slimhinden modtagelig.

Flere fagord er forklaret i ordlisten under Ovulation.

Ægløsningens plads i cyklussen

Hvor mange dage efter menstruation har man ægløsning?

Det afhænger af cyklussens længde. Dagene regnes fra første blødningsdag, og ikke fra den dag, blødningen stopper. Ved en cyklus på 28 dage ligger ægløsningen i gennemsnit omkring dag 14. Det er et gennemsnitseksempel og ikke en regel.

Hvor lang tid går der fra ægløsning til menstruation?

Typisk omkring 14 dage. Lutealfasen er nogenlunde lige lang for de fleste: dansk Wikipedia angiver et gennemsnit på 14,13 dage. Follikelfasen varierer mere og er derfor den del af cyklussen, der oftest afgør, om ægløsningen kommer tidligt eller sent. Det er også grunden til, at ægløsningen kan regnes bagud, men ikke forudsiges præcist. Se Beregn ægløsning og Hvornår har man ægløsning?.

Hvad der sker, hvis ægget bliver befrugtet, er beskrevet under Ægløsning og graviditet.

Hvad er symptomerne på hormonel ubalance?

Hormonbalancen kan ikke aflæses af ét enkelt tegn. Hormoner fra æggestokkene styrer, hvordan livmoderslimhinden vokser og afstødes, og derfor viser forstyrrelser i hormonbalancen sig ofte som uregelmæssige blødninger: menstruation, der kommer oftere eller sjældnere end ventet, eller som udebliver. Sådanne blødninger skyldes ofte, at ægløsningen udebliver eller kommer på et andet tidspunkt end normalt.

Hvad der ligger bag, kan kun en læge vurdere. Bestil tid hos egen læge blandt andet ved:

• menstruation oftere end hver 21. dag eller sjældnere end hver 35. dag
• menstruation, der udebliver i 3 måneder (når den før var regelmæssig) eller 6 måneder (når den før var uregelmæssig), uden graviditet
• blødninger mellem menstruationerne
• stærke eller langvarige smerter i underlivet

Søg akut hjælp (egen læge med det samme, uden for åbningstid lægevagten – i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813 – og 112 ved livsfare) blandt andet ved pludselige, stærke smerter nederst i maven, især hvis man samtidig føler sig svimmel, svag eller utilpas, og ved meget kraftig eller pludselig kraftig blødning.

Mere om ujævne cyklusser står på siden Uregelmæssig cyklus. Hele oversigten over, hvornår man søger hjælp, står på Hvornår skal man tale med læge eller jordemoder?. Er man gravid, er egen læge og jordemoderen kontakten i graviditeten.

Et overblik over cyklussens faser og de øvrige sider findes på forsiden.