Ægløsning gennem livet – fra pubertet over fødsel til overgangsalder

Overblik over livsfaserne

Livsfase	Hvad der typisk gælder for cyklus og ægløsning
Før puberteten	Æggestokkene er endnu ikke sat i gang af hormonerne
De første år efter første menstruation	Cyklussen er ofte uregelmæssig, og ægløsningen udebliver i nogle cyklusser
Voksenlivet	Ægløsning ca. én gang om måneden i en regelmæssig cyklus
Efter en fødsel	Ægløsningen kan komme før første menstruation og kan forekomme under amning
Perimenopause	Længere intervaller mellem cyklusserne, og ægløsning ikke nødvendigvis i hver cyklus
Efter menopausen	Menstruationen er ophørt. Blødning mere end et år efter sidste menstruation skal vurderes af egen læge med det samme

Siden beskriver den naturlige cyklus uden hormonel prævention. Hvordan en enkelt cyklus forløber, står på siden om menstruationscyklussen.

Fra fødsel til pubertet – æg-reserven

Sundhed.dk skriver, at æggestokkene hos en nyfødt pige indeholder ca. 1 million æg, og at æggene er inaktive, indtil hormonerne sætter gang i æggestokkene i puberteten. Wikipedia angiver 1–2 millioner æg ved fødslen. Tallene er grove, og kilderne angiver dem ikke ens.

Tidspunkt	Størrelsesorden	Kilde
Ved fødslen	Ca. 1 million (Sundhed.dk) eller 1–2 millioner (Wikipedia)	Sundhed.dk, Wikipedia
Ved puberteten	Ca. 400.000	Wikipedia
Frigivet ved ægløsning gennem hele livet	Ca. 400	Wikipedia

Langt de fleste æg går altså til grunde ved en naturlig proces, uden at de nogensinde frigives. Antallet falder gradvist med alderen. Tallene er et generelt billede af biologien og siger intet om den enkeltes æg-reserve.

Pubertet og første menstruation

Ifølge Sundhed.dk starter puberteten hos piger for det meste i 10–13-årsalderen, og det er normalt, at den starter lidt tidligere eller senere. Den første menstruation, menarche, kommer for det meste 1½–2 år efter, at brysterne er begyndt at vokse.

Alderen for første menstruation angives forskelligt:

• I Danmark får piger som regel første menstruation mellem 9 og 18 år (Sundhed.dk).
• De fleste får den omkring 13-årsalderen. Det var omkring 17 år i 1840’erne, skriver Videnskab.dk.
• Videnskab.dk refererer desuden forskning fra Aarhus Universitet, ifølge hvilken en pige i dag i gennemsnit får menstruation tre måneder tidligere end sin mor.

I nogle måneder før første menstruation er det normalt med et mælkehvidt udflåd.

De første cykler

Der kan gå flere måneder mellem første og anden menstruation, og det tager normalt 1–2 år, før menstruationen bliver regelmæssig. Sundhed.dk beskriver, at cykluslængden hos unge piger ofte varierer meget, og at det er normalt. Typisk ligger en cyklus på 25–30 dage.

I de første år efter første menstruation er det desuden normalt, at ægløsningen udebliver i nogle cyklusser. Man kan stadig blive gravid, selv om menstruationen kun kommer en gang imellem, for uregelmæssig menstruation udelukker ikke graviditet. Hvad en uregelmæssig cyklus kan betyde, og hvornår den kan tages op med en læge, står på siden om uregelmæssig cyklus.

Efter en fødsel

Sundhed.dk skriver, at man godt kan have ægløsning, selv om man stadig ammer. Efter en fødsel kan man blive gravid, før menstruationen er kommet igen. Det betyder, at ægløsningen kan komme før den første menstruation. Derfor kan en udeblevet menstruation efter fødslen ikke bruges til at afgøre, om der har været ægløsning.

Blødning i ugerne efter en fødsel hører til barselsperioden. Hvornår cyklussen vender tilbage, er forskelligt fra kvinde til kvinde. Har du spørgsmål om din egen situation, er egen læge og jordemoderen kontakterne. Ved meget kraftig eller pludselig kraftig blødning søger man akut hjælp.

Beregning af ægløsning er ikke en præventionsmetode. Ægløsningen kan flytte sig fra cyklus til cyklus, og sædceller kan overleve i flere dage. Tal med din læge om prævention.

Perimenopause og overgangsalder

Menopausen er den sidste menstruation, og man regnes for at være i menopause, når man ikke har haft menstruation i et år. Sundhed.dk skriver, at kvinder i Danmark i gennemsnit har deres sidste menstruation omkring 52-årsalderen, og at menopausen for de fleste kommer mellem 45 og 55 år.

Overgangsalderen begynder nogle år før den sidste menstruation. Lægehåndbogen bruger udtrykket perimenopause (klimakteriet) om årene op til menopausen og de første 12 måneder efter sidste blødning. Hvor længe perimenopausen varer, angives forskelligt i kilderne, men der er typisk tale om flere år.

I perimenopausen sker der blandt andet dette:

• Tidligt i overgangen bliver intervallet mellem cyklusserne længere, og der sker ikke nødvendigvis en ægløsning i hver cyklus.
• Østrogenproduktionen svinger kraftigt og ophører til sidst helt.
• Blødningsmønstret bliver ofte uforudsigeligt. Der kan være måneders pause, perioder med hyppige og uregelmæssige blødninger og perioder med mere normale menstruationer. De fleste bløder mindre og sjældnere, jo tættere de kommer på menopausen.
• Hormonet FSH er forhøjet og svinger meget. Derfor kan det ikke bruges til at afgøre, hvornår menstruationen er slut.

Er blødningerne kraftigere end normalt, eller kommer de mellem menstruationerne, bestiller man tid hos egen læge. Ved meget kraftig eller pludselig kraftig blødning søger man akut hjælp. Se oversigten på siden Hvornår skal man tale med læge eller jordemoder.

Læs videre

Hvordan du kan genkende tegn på ægløsningen i voksenlivet, står på siderne om hvornår man har ægløsning og symptomer på ægløsning. Du kan også gå tilbage til forsiden om ægløsning.