Ægløsning – alt du skal vide om ægløsning i relation til graviditet

Har du styr på din ægløsning? Prøver du at blive gravid? Eller vil du bare gerne vide mere om ægløsning? Så kan dine spørgsmål sikkert blive besvaret her. Denne artikel er en guide, som kan fortælle dig alt, hvad der er værd at vide om ægløsning, hvornår en kvinde har ægløsning, hvordan man tager en ægløsningstest og sidst men ikke mindst, hvordan chancerne er for at blive gravid under ægløsning.

Læs mere om fertilitetsbehandling

Værd at vide om ægløsning

Den korte fase i en kvindes menstruationscyklus, hvor en modnet ægcelle bliver udstødt fra den såkaldte Graafsk follikel i æggestokken, kaldes ægløsning. Èn gang under hver menstruationscyklus modnes et eller flere æg i æggestokken. Det luteniserende hormon, LH, som hypofysen udskiller, er med til at stimulere hele processen, hvilket i sidste ende udløser selve ægløsningen. Koncentrationen af LH stiger for en kort periode 24-36 timer inden ægløsningen. Hvis en kvinde gerne vil finde ud af, hvornår hun har ægløsning, kan en måling af LH i kvindens krop anvendes til at bestemme dette. Når først ægget er blevet udstødt, kan det efter ægløsningen starte sin vandring ned igennem æggelederen hele vejen ned til livmoderen. Herefter vil ægget enten blive befrugtet, hvis sædceller er til stede, eller gå til grunde og dermed blive udskilt med den månedlige menstruation. Befrugtningen af ægget kan dog kun finde sted, hvis ægget møder en sædcelle i æggelederen i løbet af de første 12-24 timer efter ægløsningen. I dagene efter ægløsningen har fundet sted, har kvinden altså den største chance for, at blive befrugtet og starte en 9 måneder lang graviditet.

Som udgangspunkt siger man at kvinden har størst sandsynlighed for at blive gravid samme dag eller dagen før ægløsningen finder sted. Dette skyldes at sæd kan overleve et sted mellem 3-5 døgn inde i kvindens krop, og derfor har kvinden størst chance for at blive gravid 2-3 dage efter, at stigningen i koncentrationen af LH er målt. Med det sagt, siger man at den frugtbare periode varer omkring 5-7 dage.

Hvornår har man ægløsning?

Ægløsning finder sted i den korte periode i kvindens menstruationscyklus, hvor en modnet ægcelle bliver udstødt og vandrer ned gennem æggelederen hele vejen ned til livmoderen. Som hovedregel siger man, at ægløsningen finder sted halvejs igennem kvindens menstruationsdag. Det betyder, at hvis cyklussen varer 28 dage, vil ægløsningen finde sted ca. 14 dage før den næstkommende menstruation. Har man regelmæssige menstruationer, har man som regel også regelmæssige ægløsninger. Dog kan det være svært, hvis ikke umuligt, at beregne det præcise tidspunkt for ægløsning ved at tælle antal dage fra den sidst komne menstruation. Hvis man meget gerne vil finde ud af, hvornår man har ægløsning, må man i stedet holde øje med andre tegn på ægløsning. Eksempelvis kan man prøve at måle kropstemperaturen dagligt. Kropstemperaturen stiger nemlig omkring 0,5 grader Celsius ved ægløsning frem til menstruationscyklussen afsluttes. Det anbefales at tage temperaturen om morgenen, før man er alt for aktiv. På den måde sikrer man sig, at ydre omstændigheder ikke kommer til at påvirke resultatet.
Et andet råd er, at man skal lytte til sin egen krop. Mange kvinder oplever en eller anden form for smerte, såsom kramper, i underlivet i forbindelse med ægløsning. Smerten vil oftest kunne føles i den side, som ægløsningen er i. Det er nemlig kun i den ene af æggestokkene at et æg bliver frigivet hver måned. Denne smerte siges at komme sig af, at ægget frigives fra æggestokken.

Udflåd kan også have en rolle at spille i forhold til at finde ud af, hvornår man har ægløsning. Både udseendet og mængden af udflåd kan give tegn på, hvorvidt en kvinde har ægløsning eller ej. Mens man efter endt menstruation vil opleve meget lidt udflåd, vil produktionen dog øges langsomt efterfølgende. Udflåddet vil ofte have en konsistens, som gør at det knækker, hvis man forsøger at strække det mellem sine fingre. Omkring ægløsningstidspunktet vil man derimod kunne strække udflåddet flere centimeter mellem fingrene før det knækker. Udflåddet er dermed mere ”sejt” under ægløsning. Selvom det for nogle kan virke ulækkert eller frastødende at røre ved sit eget udflåd, kan det altså være en effektiv måde, at finde ud af, om man er tæt på ægløsningen.

Sidst men ikke mindst, kan man købe en ægløsningstest, som måler koncentrationen af LH-hormon i ens urin. På den måde kan man få et klart og præcist svar på, om man har ægløsning.

Generelt set kan det være en god ide at kombinere de mange forskellige måder, som kan hjælpe med at finde ud af, om man har ægløsning.

Hvordan fungerer en ægløsningstest?

Når man gerne vil estimere, hvornår en kvinde har ægløsning, findes der op til flere tester man kan ty til. Tommelfingerreglen er, at ægløsningen finder sted ca. 14 dage før den kommende menstruation, men det er udelukkende en tommelfingerregel. Hvis man derfor gerne vil have en mere præcis indsigt i, hvornår ægløsningen finder sted, kan man i stedet vælge at tage en ægløsningstest. Denne type ægløsningstest, som man kan købe i diverse butikker/supermarkeder og apoteker, er den mest præcise test. Den ligner på mange måder en graviditetstest, da alt du skal gøre er at tisse på en pind. Denne type ægløsningstest kan nemt og sikkert forudsige en kvindes ægløsning og hjælpe med at finde den frugtbare periode, som siges at vare ca. 5-7 dage. Det ægløsningstesten gør er at måle LH-hormonets koncentration i urinen. Af den grund kaldes denne form for ægløsningstest også for en LH-test. Når testen viser positiv, vil der være størst chance for at blive gravid i de efterfølgende 2-3 dage. For at kunne bruge testen, skal en kvinde vide, hvor lang hendes cyklus er. Menstruationscyklussen er perioden fra 1. blødningsdag til den næste menstruations 1. blødningsdag. En cyklus kan variere fra kvinde til kvinde, og kan ændre sig gennem en kvindes liv, men gennemsnitligt er en cyklus på 28 dage.

Det kan være en god ide at tage ægløsningstesten om morgenen, fordi urinen vil være mest koncentreret der. Man skal desuden være opmærksom på, at hvis man lige har drukket meget væske eller det er mindre end fire timer siden man sidst har tisset, så kan urinen være for tynd. Dette kan medvirke til at gøre testresultatet usikkert.

Samtidig anbefales det, at der helst skal gå 24 timer mellem hver test. Dog skal man være opmærksom på, at man godt kan tage ægløsningstester med kortere tidsinterval imellem sig, men aldrig mere end 24 timer imellem. Dette skyldes at hvis der går mere end 24 timer, kan man risikere at gå glip af et positivt resultat. Når man først har fået et positivt resultat med testen, er der ingen grund til at tage testen flere gange i den samme menstruationscyklus.

Hvordan er chancerne for at blive gravid under ægløsning?

Hvornår er chancerne størst for at blive gravid? Det er et spørgsmål som mange kvinder gerne vil have svar på. Normalt siges det, at en kvinde er mest frugtbar og dermed har størst chance for at blive gravid samme dag eller dagen før ægløsningen. Dog varer en kvindes frugtbare periode omkring 5-7 dage, som oftest finder sted i dagene op til og inklusiv ægløsningen. Idet sædceller kan overleve et sted mellem 3-5 døgn i en kvindes krop, har kvinden størst chance for at blive gravid 2-3 dage efter at man har målt en stigning i koncentrationen af LH-hormonet. Chancen for at blive gravid under ægløsning afhænger altså først og fremmest af, hvor jævnligt hun og partneren har sex, således at der er større chance for at ægget bliver befrugtet i den frugtbare periode. Desuden kan det være rigtig godt at kende sin egen ægløsning godt. Jo mere man ved om sin egen krops menstruationscyklus, desto bedre chancer har man for at blive gravid.

Hvis man sørger for at have sex jævnligt (ca. hver 2.-3. dag) har man ca. 25 % sandsynlighed for at blive gravid inden for 1 måned, ca. 60 % chance for at blive gravid inden for 6 måneder, ca. 80 % chance for at blive gravid inden for 1 år, og ca. 90 % chance for at blive gravid inden for 18 måneder. I den forbindelse skal man også huske på, at det kan tage lidt længere tid før ægløsningen starter efter man holder op med at bruge prævention, hvis man eksempelvis har brugt p-piller.

Kvindens alder spiller desuden en stor rolle i sandsynligheden for at blive gravid. Dette skyldes at kvaliteten af en kvindes æg mindskes med alderen. Det betyder, at når en kvinde rammer de 35 år, vil det i mange tilfælde betyde, at hun får færre og færre ægløsninger. Med det sagt er det selvfølgelig ikke umuligt at blive gravid, når man er over 35 –  det betyder bare at kvinden får færre ægløsninger om året, hvilket kan gøre det sværere eller tage længere tid at blive gravid. Når en kvinde så når overgangsalderen er der kun 1000 æg tilbage. Herefter vil det ikke være muligt at blive gravid længere.
Samtidig kan man som kvinde også selv gøre nogle ting, som kan være med til at øge chancen for at have ægløsning. Blandt andet anbefales det at undgå rygning, at sørge for ens BMI er normal, og at man derfor ikke lider af svær overvægt (BMI over 30), og at undgå alkohol så vidt muligt. Desuden frarådes man at udøve overdreven træning, da dette kan forstyrre kvindens kønshormoner progesteron og østrogen.


Royal CBD

Royal CBD

Royal CBD

Royal CBD

Royal CBD

Royal CBD